5 måder at få mere ud af HTDF universet på
Hvis jeg selv skal sige det, så er jeg altså vild med det univers jeg har fået skabt. HTDF universet. Jeg nyder at have skabt et fællesskab for kvinder, hvor vi alle sammen stille og roligt slutter fred og forstår vores kroppe bedre gennem at sy tøj der giver vores kroppe plads. Jeg tror på at tøjet skal passe til kvinden og ikke kvinden der skal ændre sig for at passe ned i tøjet.
Men er du ny her, i HTDF universet, kan jeg godt forstå, hvis det kan virke uoverskueligt. Hvor skal man starte? Måske har du købt et mønter med ikke kommet i gang endnu? Måske har du syet et enkelt eller to af mine mønster, måske har du ikke en gang købt et eneste mønster? Uanset hvor du er henne af på din HTDF-rejse, er jeg sikker på, at du kan lære noget nyt til at få endnu mere ud af alt det som vi tilbyder, som ikke kun er symønstre. HTDF er nemlig meget mere end bare dét.
Brug hashtags
Er du i tvivl om hvilken farve du skal gå efter? Hvordan et af vores mønstre sider på? Eller vil du måske kigge efter isnpiration til dit næste projekt? Så husk at bruge vores hashtags! På den måde laver vi sammen små online biblioteker for hvert symønster, så alt inspiration er samlet ét sted. Se videoen herunder, hvor jeg viser hvordan man gør.
Tjek tips og tricks for dit yndlignsmønster
Jeg elsker mine egne symønstre, men nogengange, så laver jeg altså lidt om på dem. Det kan være at jeg tilføjer lommer, knapper, ærmer eller noget helt fjerde. Hver gang jeg laver et lille hack, så ligger jeg det tilgængeligt på hjemmesiden. Hvis du på hjemmesiden går ind under mønstre, vælger det mønster du vil udforske, så vil du til højre se en lille knap med “tips og tricks”. Måske du gerne vil lave No. 7 Vanløse om til en buksedragt? Eller lave No. 15 Barcelona kappen om til en kjole? Det er her du finder guides til at gøre netop dette!
Brug appen
Hvis du er ligesom mig, så mister du altid dine papirs syvejledninger. Med vores app har du altid alle syvejledninger lige ved hånden og du skal ikke bekymre dig om, hvor den mon er henne.
Dybere snakke på bloggen
Måske er de en af dem som har opdaget os på Instagram? Mange nye følgere, ved slet ikke at HTDF startede som en blog, hvor jeg delte min egen syglæde. Nu har det vokset sig til en virksomhed med symønstre og kurser, men jeg nyder stadig at skrive på bloggen, selvom det ikke hænder ligeså ofte. På bloggen kan jeg være ærlig og går ofte mere i dybden, end jeg gør på Instagram. I dag skal sociale medier gå hurtigt og helst være kort og præcist, men jeg kan godt lide at udtrykke mig selv langt og personligt. Og når ting ikke har hjemme på Instagram, så deler jeg dem på bloggen. Det er ofte her du vil lære mig, Nanna, kvinden bag, lidt bedre at kende. Jeg snakker meget om kroppen, min egen kropsforståelse, stil og min egen garderobe rejse.
Nyhedsbreve der inspirerer
Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev får du et gratis symønster. Men du får også månedlig inspiration til dine næste syprojekter og små fif til at blive bedre til at sy. Bare rolig, vi vil ikke spamme din indbakke, vi mener nemlig, at det skal give dig værdi at abbonere på vores e-mails. Vi har for nylig lige lagt en ny strategi for vores nyhedsbreve for at sikre at kvaliteten er i top og tilbagemeldingen fra vores abonnementer har været formidabel og bedre end vi turde håbe. Skal de også læse med næste gang? Så kan du tilmelde dig her.