Sådan fandt jeg tilbage til mig selv
Endelig kom dagen. Jeg har ventet så utrolig længe på endelig at kunne udgive dette særlige mønster. Jeg håber at du vil tage rigtig godt imod No. 29 Milano, som er den nyeste dame i HTDF-kataloget. En smuk, elegant kjole og bluse med mange flotte detaljer.
Symønsteret har ligget klar længe og var til test i efteråret, men som jeg har udtrykt før på andre kanaler, så var 2023 lidt hård ved mig og jeg måtte pause mange ting i mit liv. Det nye år kom med et nyt pust af inspiration og motivation, som skulle til før No. 29 Milano kom ud i verden, og jeg er glad for at have en følelse af at min verden faldet til ro igen.
Ideen om symønsteret No. 29 Milano startede ud, som de fleste af mine mønstre gør, som et stykke tøj i min egen garderobe. Det er en bluse fra pre-corona, måske endda helt tilbage fra 2017 da jeg havde kontor hjemme, hvis jeg tænker rigtigt efter. Jeg mangler ofte overdele i min garderobe, da jeg oftest kan lide at bruge kjoler, så No. 29 Milano var et forsøg på at lave en bluse som var lige mig; med masser af detaljer og spændende teknikker. De fleste af mine tidlige mønstre er alle sammen udsprunget af min egen stil. Jeg har svært ved at følge trends og når jeg forsøger, ender disse skitser altid i papirkurven, da de aldrig er rigtig holdbare for mig på længere sigt.
Jeg blev så glad for blusen at jeg siden hen lavede et hav af forskellige farver til mig selv og faktisk også lavede den som kjole en gang eller to. Hver gang jeg tog den på, fik jeg så utrolig mange komplimenter og mine kursister bad mig ofte om, at lave den til et mønster. Men jeg synes ikke den havde kommerciel værdi nok.
Ser du, på det her tidspunkt omkring 2020, stod vi i en ukendt verdenssituation med en sygdom der lukkede vores samfund ned, inklusiv min lille business med kurser. Samtidigt var vi også netop flyttede i større lokaler til en højere husleje, jeg havde fået flere ansatte og skulle også påtage, lære og forstå ansvaret som leder, hvor jeg før i tiden kun havde været min egen chef.
Krisen der ramte hele verden, blev også en krise indeni mig, men på en lidt anden måde. Før i tiden havde jeg lavet symønstre ud fra min mavefornemmelse og hvad jeg kunne lide at have på: en masse detaljer, kompleksitet og udfordring. Men pludselig, så jeg det som en nødvendighed at alle mine mønstre der udkom, skulle være “kommercielle” før de var berettiget en plads i sy-verden. Jeg tænkte meget over hvad jeg troede alle andre ville have for et mønster næste gang og ikke hvad de før i tiden havde syntes om. Jeg tænkte “Nu er det længe siden, at vi har haft en jakke, så må jeg lave en jakke” eller “vi har kun to par bukser men hundredvis af kjoler, så må jeg lave et par nye bukser” og den tanke som fyldte mest: “alle vil gerne sy simple ting nu, så må jeg lave nogle nemme mønstre så nybegyndere også kan være med”. Og i den proces kom jeg også længere væk fra min egen kerne, som HTDF universet bygger på.
Det er en naturlig del af livet at eksperimentere, især når man går gennem kriser og forandringer. Jeg oplevede store forandringer i mit arbejdsliv, i verdenssituationen, men også i mig selv. Jeg blev ældre, fyldte 40, tog på i vægt, begyndte at træne, tog på igen, behøvede pludselig briller – og alt det andet der følger med at gå fra “voksen” til “voksen og moden kvinde”. Jeg har gennem de sidste 3 år eksperimenteret meget med min stil. Været usikker i min personlige stil og til tider utryg og utilpas i min egen krop som forandrede sig hurtigt og var svær at genkende. Det synes jeg også man kan se i mine mønstre igennem de sidste 2-3 år. At de er mere eksperimenterende med andre stile end mine første mønstre.
Måske man sige, at virksomheden HTDF har været teenager, mens jeg har været den fortvivlede og frustrerede forælder, der ikke kunne finde hoved og hale i, hvordan jeg skulle kommunikere med og omkring mit teenage-barn og hjælpe med denne enorme udvikling.
Nu er jeg selv ved at lande i min nye krop, som voksen og moden kvinde. Og HTDF er ved at være på den anden side af puberteten.
Det hjalp du faktisk med. Kan du huske, da jeg udsendte et spørgeskema i efteråret? Alle jeres svar var så hjælpsomme. Det huskede mig på, hvorfor jeg gør det her. Du huskede mig på, at der allerede er en masse derude, som laver basis-mønstre og nemme løsninger. At min plads i denne sy-verden er de komplekse og detaljerede mønstre. Min egen stil.
Jeg gik fra mavefornemmelse til forretning. Jeg lærte en masse, som jeg vil tage med mig, men jeg vil gerne tilbage til at lytte til min mavefornemmelse igen. Det synes jeg Italien-serien (ja, der kommer flere mønstre snarest!) er et godt eksempel på. En god, ny start. Denne gang har jeg ikke tænkt så meget på, hvad andre mon tænker over det færdige resultat, men jeg har lavet det fordi jeg synes det er smukt, det har været sjovt at udvikle og endnu vigtigere har det været spændende at sy det og dejligt at gå med det færdige stykke hjemmelavede tøj.
Det er No. 29 Milano (og resten af den kommende Italien-serie) et bevis på, at jeg er ved at finde tilbage. Jeg kan mærke det her mønster. Jeg har lært at jeg skal føle et symønster helt ned i maven før jeg udgiver det. Jeg har (gen)lært, at det skal være sjovt at sy og udvikle et mønster. Men vigtigst af alt har jeg lært at stole på mig selv. Dette symønster har bragt mig tilbage til min kerne og ført mig sammen med HTDF igen. Derfor er dette mønster noget ganske særligt for mig og jeg håber at du kan lave det om til et ganske særligt stykke tøj i din garderobe.
