Garderobens Alter Ego: Playful Elegance
Sidst, men slet ikke mindst, kommer fjerde kvindetype og outfit i vores fortælling om forskellige garderobe alter egos. Hende klader vi Playful Elegance. Det er den legesyge, nysgerrige, modige kvinde, men som altid har elegance over sig.
Til dette look har vi en No. 5 Århus kjole, som er gjort lang og har fået tilføjet et ærme. Du kan finde mønsterdele og guide længere nede.
Hvem er Playful Elegance-kvinden så?
For dig er det vigtigt at have et meget udtryksfuldt look. Hvis du har denne kvinde som alter ego, drømmer du om ikke at være bange for at skille dig ud, hverken når det gælder farver, tøj, sammensætninger, accesories eller andet. Du elsker at skabe et fuldt look og en historie med dit outfit, mens du leger med din stilmæssige identitet. Mange kalder dig modig, når de kommenterer på dit tøj, fordi du ikke er bange for at prøve af. Du har en svaghed for alle farver og print hvilke gør at din garderobe er meget eklektisk og sammensat. Men dit outfits kerne er elegance. Det skal have noget luftighed og bevægelse. Du elsker lange selskabskjoler til hverdag og din mands jakkesæt til fest med et par stiletter, så længe det udstråler elegance. Det må ikke forveksles med at du klæder dig ud - for det gør du bestemt ikke - for dig klæder du dig på til en leglighed og skaber oplevelser med dit tøj. Du fortrækker tøj med sjove og anderledes detaljer så længe det altid har en elegant undertone.
Metervare:
Du elsker utraditionelle metervare, gerne jaquardvævet eller vilde print. Hvis du vælger klassiske metervare så skruer du gerne op for detaljerne og accessoires.
HTDF snitmønstre:
Din hjemmesyede garderobe består både af sæt, bukser, kjoler og nederdele - som sagt er du ikke bange for at lege eller eksperimentere. Derfor findes der mange udtryk og årtier gemt i din garderobe, men alle har noget feminint og elegant over sig og har et legende udtryk når de bliver sammensat på kryds og tværs. Se blandt andet følgende symønstre:
Smykker:
du har en omfattende samling af smykker, mest bijouteri og smykker som kan understrege et look. De er store og må gerne tage opmærksomhed. Generelt har du masser af accessories; både tasker, sko, smykker og hårpynt i alle mulige farver.
Hverdag vs. Fest
En ting er sikkert du vil gerne skille dig ud når du går til fest, men det vil du også gerne til hverdag. Du har ikke en hverdags og fest garderobe. Det er et stort mix som bruges både til det ene og andet. Du styler dine kjoler op og ned i form af valget af dine accesories og sko. Måske du smider en strikket cardigan over til hverdag og går mere til den med make-up og hår til fest.
Dine 3 kodeord er
Legende, farverig, elegant (og hvis andre beskrev dig ville de sige modig)
Ønsker du at genskabe denne smukke, magiske og modige kjole, så kan du nu finde et limitied edition mønster, hvor du får No. 5 Århus sammen med mønsterdele på ærmer og en guide. Find det herunder