Godt nytår og planer for 2022

 

Kære alle sammen,

 

Jeg håber at I har haft en rigtig god jul.

Vi plejer jo hver mandag at sende live fra vores stofbutik, House of Fabrics, så I kan se og fornemme metervarerne. Måske bemærkede I, at det ikke var en hel almindelig stof-video i mandags på Instagram - der var nemlig slet ikke noget stof. Videoen er filmet før vi gik på juleferie. Det vil jeg fortælle mere om nu.

 

Jeg vil rigtig gerne fortælle hvad der skal ske i det nye år og samtidig ønske jer et rigtig godt nytår.

Til næste år, 2022, fylder jeg 40 år i januar. Det er rigtig meget det, som januar skal handle om hos os. Det kommer til at handle om den rejse jeg har været igennem for at have den her virksomhed og så kommer jeg til at åbne dørene op hernede, så alle jer der har lyst til at komme forbi og sige hej, mærke, se or røre vores metervarer og kan se hvor vi holder til.

 

Vi holder altså fødselsdags åbent hus fredag d. 21 januar.

Det kommer der meget mere information om snart. Ligesom alle andre, holder vi øje med udviklingen af corona herhjemme. Men jeg håber selvfølgelig på, at det bliver muligt at jeg kan se rigtig mange.

 

Som sagt plejer vi jo at have en live om metervarer på Instagram om mandagen, meen den må I vente med til det nye år. Planen er at vi skifter platform og rykker det over på Academy, som er min online-undervisnings-portal, hvor jeg har mulighed for at sende live i bedre kvalitet og i større format end på Instagram. Det bliver selvfølgelig helt gratis - men det kommer der også meget mere om, når vi lige kommer over på den anden side og skriver 2022.

 

Må I have et fantastisk nytår, jeg håber det bliver lykkebringende for hver og en af jer.

 

Mere har jeg ikke at sige, jeg sender bare en masse kærlighed jeres vej.

 

Godt nytår,

 

De kærligste hilsner fra Nanna

 
Nanna MartinussenKommentar