En sommerhilsen til dig
Godmorgen, jeg tjekker ind i din mailboks for at sige hej og fortælle lidt om hvad der sker hos os nu og hvad du kan forvente efter sommerferien.
Lige om lidt går vi på sommerferie og det har været virkelig tiltrængt efter et mærkeligt år - eller faktisk 18 mærkelige måneder. Det har ikke kun været dårligt, for der er sket mange fantastiske ting for os, det har bare været anderledes.
Fremtidige arrangementer i de nye lokaler
Vi er faldet rigtig godt til i de nye lokaler. Noget af det der var min helt store drøm i disse lokaler var at afholde en masse events; både i form af kurser, men også foredrag, pop-up shops og meget andet.
Efter sommer komemr der en masse nye datoer helt frem til 2022, så det kan du glæde dig til.
Nyt mønster
I starten af september udkommer et nyt mønster. Det kommer til at hedde No. 22 Tangier og bliver mønsteret på en frakke. Jeg er meget stolt af dette mønster og glæder mig til at se det komme ud og leve. Lige netop dette mønster kan du vinde og få fingrene i før alle andre, ved at deltage i vores konkurrence på Instagram, den hedder #HowToDoSummerFashion
#HowToDoSummerFashion
Som nævnt kører vi lige nu en konkurrence på Instagram. Det handler om, at du skal dele et billede af dit hjemmelavede sommer outfit med hashtagget #howtodosummerfashion og så deltager du i konkurrencen om at blive klar til efteråret ved at vinde No. 4 London og No. 22 Tangier. Konkurrencen løber indtil d. 22 august!
3 for 2 på sommerkjoler
Lige nu kan du på vores webshop finde en sommerpakke, hvor du får 3 kjole mønstre til 2 mønstres pris. Det drejer sig om No. 1 Dragør, No. 5 Århus og No. 6 København
Vores vision
Min drøm for How To Do Fashion er ikke kun at drive en virksomhed jeg kan leve af, men jeg drømmer om at gøre en forskel. Jeg vil være med til at ændre kvinders billede af hvordan de ser på sig selv. Jeg sad og kiggede en masse af mine gamle papirer igennem og faldt over alt det arbejde jeg lavede for 8 år siden da HTDF startede. Der havde jeg skrevet at målet med HTDF er at jeg "vil give kvinder mod og selvtillid til at klæde sig efter deres hjerte, ikek andres". Faktisk er det stadig det der er min vision for HTDF. Og når jeg skriver "vores vision" er det fordi jeg ved at de andre i min virksomhed deler den samme tanke.
Mit team
For ikke nok med at vi er kommet i større lokaler, så er mit team af mennesker bagved også vokset - på flere måder! Louise, som også har haft afholdt sine egne hold, er gået på barsel og vi glæder os så meget til at møde hendes baby. Samtidig fik jeg i efteråret 2020 en praktikant til marketing, Sofie. Hun blev en fast del af vores team som studiemedhjælper da hendes praktikperiode stoppede og hun bliver også efter sommeren selvom hun er færdig med første skridt i hendes uddannelse.
Hør mig i radioen
Fokuspunktet i min virksomhed har altid været kvinderne og ikke tøjet. Selvom jeg er en virksomhed der hjælper med at sy tøj, så handler det for meget mere om, at processen bag ved at sy et stykke tøj er et værktøj til at forstå og elske vores krop.
Lige netop dette er jeg blevet inviteret i P4 for at snakke meget mere om.
Du kan gen-høre udsendelsen HER.
Det blev spillet lørdag. d. 17 juli kl. 9 til 12 på P4. Jeg er ikke på alle 3 timer, selvom jeg snildt kunne snakke så meget. Programmet handler om trends og her vil de snakke med forskellige eksperter - og det er jeg åbenbart, vildt! Temaet for snakken er hvordan jeg ser fremtiden og hvorfor det med at sy sit tøj er blevet en trend og hvordan der hjælper os med at elske vores kroppe.
Sy- og strikkemesse i efteråret
Hvis man gerne vil høre endnu mere om kroppen og tøjet vil jeg også være på til sy- og strikkemesse til September i Hillerød - det vil jeg selvfølgelig også fortælle meget mere om når vi nærmer os!
Guides og inspiration på bloggen
Bare fordi vi går på sommerferie, så betyder det ikke der er helt stille fra os. Der vil hver uge være nyt at finde på vores blog. Bl.a. har vi haft delt guides på hvordan du laver mønsteret No. 5Århus om til den perfekte nederdel, eller hvordan du mixer No. 1 Dragør med No. 6 København og får en helt ny kjole. Der er massere af inspiration at hente hele sommeren!
Puha, det var vidst nok for denne gang. Jeg har allerede selv hovedet slået på feriemode. Jeg skal på en lille danmarkstur med min familie; vi skal til Ære, til vestkysten og så skal vi også lege turister i egen by.
Jeg håber sommeren er god ved dig og at vi snart mødes i det virkelige liv igen. Hvis du ser mig ude i det danske ferieland, så kom endelig og sig hej, jeg vil elske at snakke om alt mellem himmel og jord.
De kærligste sommerhilsner,
Nanna