Hør mig i din radio!
17 juli kl. 09 - 12 på P4
Fokuspunktet i min virksomhed har altid været kvinderne og ikke tøjet. Selvom jeg er en virksomhed der hjælper med at sy tøj, så handler det for meget mere om, at processen bag ved at sy et stykke tøj er et værktøj til at forstå og elske vores krop.
Lige netop dette er jeg blevet inviteret i P4 for at snakke meget mere om. Det kommer til at være lørdag. d. 17 juli kl. 9 til 12 på P4.
Det er en del af P4’s sommerprogram “fri leg”. Jeg vil ikke være på i 3 timer, selvom jeg sagtens kunne snakke om emnet så længe, men jeg kommer på i løbet af udsendelsen vil jeg være med i et indslag.
Programmet handler om trends og her vil de snakke med forskellige eksperter - og det er jeg åbenbart, vildt! Temaet for snakken er hvordan jeg ser fremtiden og hvorfor det med at sy sit tøj er blevet en trend og hvordan der hjælper os med at elske vores kroppe.
Jeg tror det bliver et spændende program, ikke kun fordi jeg er med, men også fordi det vil handle om samfundet lige nu.
Hvis man gerne vil høre endnu mere om kroppen og tøjet vil jeg også være på til sy- og strikkemesse til September i Hillerød - det vil jeg selvfølgelig også fortælle meget mere om når v nærmer os!