1. advent: Gammel kending i nye klæder
Glædelig 1. søndag i advent.
Nu kan vi endelig begynde på den julehygge vi har planlagt her hos HTDF. Sidste år havde vi en julekalender på Instagram, som var en Sew-Along af No. 21 Casablanca. De videoer ligger gratis på Instagram. I år ville vi rigtig gerne lave en julekalender, men vi ville forsøge med en ny måde.
Vi har valgt at have fokus på No. 3 Kastrup. Det er et mønster, som jeg savner at besøge. I år har jeg faktisk slet ikke syet noget med No. 3 Kastrup, så det besluttede vi os for at gøre noget ved! Gennem december måned, hver advent, forsøger jeg at gentænke dette mønster gennem forskellige guides mm.
I dag udkommer den i nye størrelser. Fra str. 32 til 54, da vi ønsker at være så omfavnende som mulige og give alle mulighed for at være med. Gennem december vil vi vise et væld af nye muligheder med denne bluse - det glæder jeg mig rigtig meget til at se hvordan i tager imod!
Blusen er helt tilbage fra 2013 og er designet af Dorte Bak. No. 3 Kastrup og jeg har været en del igennem, siden den første gang udkom i 2013. Så nu er det på tide at få den genoplivet - for det er altså en skøn bluse, som kommer med mange muligheder hvis man tænker kreativt. Det har vi selvfølgelig tænkt på for jer. Jeg glæder mig til at vise mere og håber, at I vil se mere og følger med hele December.