Kjoler til vinteren lavet i uld


Så du med i går? Vi sendte for første gang live fra House of Fabrics - How To Do Fashion i Metermål, som er vores nyeste koncept; nemlig en stofbutik. Her viste vi jer en masse fine metervarer, som vi håber inspirerede jer lidt. Vi satser på at sende live hver mandag fra nu af på Instagram.
I dag vil vi også gerne snakke lidt mere om metervarer og hvordan vi kan bruge det til at gøre vores beklædning klar til vinter.

 

Efteråret er i den grad over os og man kan virkelig mærke på vejret at vinteren er lige rundt om hjørnet. Jeg er vild med efterår, specielt når det er sådan et smukt et, som vi har haft i år. Det betyder at det er nu vi skal have de lune ting ud af skabet og i brug.

 

For mig er der intet materiale så dejlig som uld. Jeg ELSKER uld! Det betyder også at jeg ofte syr mine kjoler i en uldvarer. Jeg ynder at sy en "sommerkjole" (som mange af mine kjolemønstre jo er, uden ærmer mm) i en uldvarer for at gøre den mere velegnet til vinteren og de koldere måneder. Jeg ELSKER nemlig også kjoler, og går stort set kun i kjoler til hver dag. Så at have nogle af mine kjoler med mit yndlingssnit i en uld, gør at jeg kan bruge den hele vinteren. Så bare på med et par strømpebukser og støvler og så er jeg klar til en produktiv arbejdsdag i vintersæsonen.

 

Uld kan noget som ingen andre metervarer kan. Det kan formes og bearbejdes. Og så holder det på varmen. At du kan arbejde sådan med uld, betyder også at du kan forme de smukkeste ærmer og kraver. Man kan skabe meget smukt beklædning i uld.

Læs videre efter billedet…

 

Min første efterårs/vinter-kjole i denne vintersæson, har jeg syet i en lys, grå uld. Dette stof kan du købe hos House of Fabrics. Vi har lige nu rigtig mange uldvarer i mange farver. Både i grå, sorte og brune farver, men også gule og røde og meget mere.

 

Den er lavet efter mit mønster, No. 23 Marrakesh. Jeg har lavet et bælte der passer til, det synes jeg rammer den flot ind. Er du interesseret i at lave dine egne bælter, kan du prøve det af på vores workshop.

Jeg har faktisk også lavet en vest i same stof, men den vil jeg vise en anden dag. Den er også blevet super smuk.

 

Som sagt kan i kigge med hver mandag, hvor vi sender live fra House of Fabrics. I kan også gense gårdagens afsnit. Hos House af Fashion har vi stof i alle mulige forskellige materialer, så der er helt sikkert noget der falder i din smag. Jeg er nysgerrig. Har du det sådan med et materiale, som jeg har det med uld?

Nanna MartinussenKommentar