No. 12 Aalborg: Afslut med kantebånd
No. 12 Aalborg er en klassisk slå-om kjole inspireret af 1970'ernes modige kvinder. Kjolen er, ligesom kvinden der bærer den, smuk og modig. Den smyger sig om kvindekroppen og fremhæver alle de smukke former, samtidigt med det er en kjole som mange føler sig tilpas i.
No. 12 Aalbrog kommer i 3 udgaver; en smuk slå-om bluse, en kjole med krave og knap og sidst en kjole med bindebånd.
Jeg har henover sommeren lavet version 1 med bindebånd, men med en ny detalje. Det er nu blevet min yndlingsmåde at lave kjolen på. Jeg afslutter i denne version halsen med et kantebånd - dette kantebånd bliver så til bindebåndet i taljen. Det er en diskret måde at afslutte halsen på, rigtig fin detalje - samtidig med at den er nemmer end den originale.
Jeg har selvfølgelig lavet en guide til jer, der viser hvordan jeg laver denne.