Brug dine mønstre på nye måder

Vi arbejder på højtryk for at producere en masse nyt og spændende indhold til jer. Både i mønstre, guides, bloggen og især på instagram. Er der noget du specielt gerne vil se, så vær ikke bange for at give lyd! Inden vi tager hul på en masse nyt og spændende her sidst på året tænkte vi at dele lidt inspiration til hvad vi allerede har, som du måske har misset.

Transformer dit overtøj

Vi har for nyligt allerede vist jer denne,  men jeg synes denne kjole er ligeså smuk og unik som kappen selv. Den er nemlig baseret på No. 15 Barcelona kappen. Her har jeg bygget videre på kappen og lavt den om til en kjole. Jeg har lavet en guide som du kan følge.

Buksedragten

Der findes ingenting der kan løse en tøjkrise som en buksedragt. Det er nemt at du har to stykker tøj i et og så ser det bare virkelig godt ud. Jeg har lavet en guide på en buksedragt ved at kombinere No. 6 København med No. 7 Vanløse bukser.

Tilføj frynser

No. 8 Svaneke er et virkelig alsidigt mønster og jeg modtager på ugentlig basis nye billeder af hvordan folk fortolker og bruger dette mønster. Nogle laver skjorte kjoler, lange nederdele, crop tops osv osv. Ønsker du at gøre lidt ekstra ud af dit Svaneke mønster, har jeg lavet en guide på hvordan du tilføjer frynser for lidt ekstra wow-effekt.

Fra knapper til slå om med sløjfe

No. 17 Granada er i mine øjne et virkelig undervurderet mønster. Det har virkelig meget a byde på og så sidder blusen så flot på kvindekroppens former. Jeg har eksperimenteret med at lave en slå om løsning, da jeg ved der er nogle der har det lidt svært med knapper. Det er der kommet denne guide og de gratis mønsterdele ud af.

Mix & Match mønstre

Jeg får altid virkelig god feedback når jeg laver noget med at mixe og matche mine mønstre med hinanden. Denne kjole er klart en af jeres favoritter, og det forstår jeg virkelig godt hvorfor. Den sidder smukt og følger kroppen og så har den de her tunge, fyldige ærmer. Det er også en klar favorit hos mig. Jeg har lavet en guide på hvordan du kan mixe No. 6 København, No. 1 Dragør og No. 12 Aalborg for at lave denne kjole.

Jeg håber at det gav lidt inspiration til hvad du kan gå i gang med nu hvor de mørke aftener rammer os igen. Da jeg sad og kiggede disse igennem blev jeg selv helt inspireret - jeg tror jeg skal i gang med at laveflere guides snart!

Nanna MartinussenKommentar