Guide til garderoberejsen: dagbogen
Så er jeg tilbage med mere garderobesnak. Jeg ved at det har handlet rigtig meget om garderobe de sidste halvanden måned og jeg må bare sige, at det kun bliver ved. Er der noget jeg synes alle kvinder fortjener, så er det en garderobe de føler sig hjemme i og som får det bedste frem i dem. Det er ikke nemt, det vil jeg aldrig påstå, men det er en sjov og lærerig rejse. Derfor sætter jeg så meget fokus på netop denne rejse.
Jeg har efterhånden været på mange små rejse I min garderobe, som alle er en del af min “store” garderoberejse. En rejse der nok vil tager hele livet. Jeg startede på en ny rejse i januar som du kan læse meget mere om her. Men rejsen er kun begyndt og måske du vil nå med?
Husk også at det aldrig er for sent at gå i gang med at skabe sin drømmegarderobe, så du kan også bruge denne guide om et år eller to, hvis ikke du føler dig klar endnu. For det er også en meget emotionel rejse – i hvert fald for mig.
Hvis du vil med så har jeg har lavet en lille guide du kan følge. Der er intet hokus pokus, og resultaterne kommer ikke over natten, for det tager altså tid - og tid skal det tage. Men det er også sjovt og du skal hygge dig med det.
Før du kan komme I gang med at analysere og planlægge din garderobe, skal du først have noget at analysere på og reflektere over, derfor starter vi med at føre logbog.
Første trin: Dagbogen
Dette tager ca. 20 dage og det er de her 20 dage der danner grundlag for hele analysen og din rejse. Du kan ikke springe dette skridt over. Du skal i denne periode IKKE anskaffe dig noget nyt tøj eller starte op på nye syprojekter.
Hver dag tager du et nyt outfit på, du må gerne genbruge tøj bare ikke i samme kombination som tidligere. Altså et nyt outfit hver dag. Det er en god ide at bryde nogle af dine komfortable zoner og bruge noget af det tøj du har, men som sjældent kommer på. Du skal eksperimentere lidt og prøve nye ting.
Tage et billede om morgen af dig i dit outfit.
Inden du går i seng samme dag, så laver du en note enten på din telefon eller i en lille bog hvor du skriver følgende ned:
Hvor godt tilpas har du følt dig i dette outfit på en skala fra 1 til 10?
Hvad fik dette outfit dig til at føle? (sexet, glad, genert, ukomfortabel, pyntet, usynlig, tilpas – gerne I sætninger og jo flere beskrivende ord du kan komme på desto bedre)
Var der noget i outfittet der kunne have hævet scoren fra første spørgsmål? Hvis ja, hvad?
Dette er selvfølgelig ikke alt, dette er kun starten. Når du har gjort dette I 20 dage (minimum) skal du I gang med analysen, reflekterer og ikke mindst at rydde op I din garderobe. Her begynder du også at planlægge til fremtiden så du undgår fejlkøb- og syninger. Men alt det til sin tid, jeg vil nu først overlade dig til denne dagbog. Jeg kommer til løbende at dele næste del af denne guide med dig.