No. 6 København med v-hals | gratis guide
En gang i foråret syede jeg denne kjole i uld. Uld er min ynglings metervare og lige præcis denne uld er jeg meget forelsket i, den er fra House of Fabrics og ud over at den er virkelig pæn så er den også i en fantastisk kvalitet. Du kan selv finde denen metervarer HER.
Jeg syr i uld året rundt for selvom det ikke er en typisk sommervare så må vi også være ærlige - så mange virkelig varme perioder har vi heller ikke i Danmark. Så for mig giver uld rigtig god mening og jeg kan se at det er det tøj i min garderobe jeg bruger mest.
Nå, men den her kjole er en København med en modificeret halsudskæring form af en v-hals samt et stort biskopærme, som jeg synes passer helt perfekt til denne kjole. Jeg har faktisk lavet en særudgave af dette mønster, hvor du kan købe kjole og ærme samlet - det finder du HER
Ønsker du også at give din No. 6 København, en v-hals, med eller uden ærmer - så kan du herunder se hvordan jeg har lavet min halsudskæring.