Spring ud af din comfortzone
Nogen gange så skal vi prøve at presse os selv ud af vores comfortzone og være lidt modige. Det kan være svært, især hvis vi har nogle issue med vores krop. Vi kan have en tendens til at gemme os selv og vores issues godt væk under flere lag tøj.
Jeg taler meget om, at vi skal huske at hylde vores krop og fremhæve det som er smukt, i stedet for at bruge vores energi på, at gemme det vi ikke er så glade for. Personligt så har jeg ikke det bedste forhold til mine knæ, overarme og mit maveskind er også blevet lidt slapt med årene og efter en graviditet hvor jeg havde et maveomfang på over 120 cm - Det har da også sat sine spor.
Men når det så er sagt, så er jeg grundlæggende tilfreds med min krop, som er stærk og sund. Dog må jeg sige at dette sæt, selvom det er smukt med disse prikker og det delikate materialer, virkelig skubbede mig uden for min comfortzone, med fuld plade på alle mine issues: jeg er ikke vant til at vise maveskind og da slet ikke i samme omgang hvor mine arme også er helt blottet.
Jeg har ikke gået i bikini i 6 år, men jeg har i år faktisk købt mig en bikini. Mine issues med min mave fylder simpelthen for meget i mit liv og jeg tror på at man skal se frygten i øjnene. Det har jeg så gjort med bikinien, men i den grad også med dette sæt, som faktisk er tiltænkt til at bruge andre steder end bare på stranden. Men jeg føler mig overraskende godt tilpas i dette sæt. Jeg skal da heller ikke lyve, jeg er også begyndt at træne og det giver en god kropsfølelse som jeg tager med mig hver dag. Måske er det det der har givet mig modet til at springe ud med bart maveskind, måske er det fordi jeg er blevet ældre og har indset at der er vigtigere ting i livet end mit maveskind.