Hvad er en kjolegrundform?

Hvad er en kjolegrundform? 

Hvis du ikke har en kjolegrundform så synes jeg du skal overveje om det måske er noget for dig. Det er lidt af en magisk rejse, man komme ud på når man begynder at arbejde med sin personlige grundform. Det er det af flere årsager - en grundform giver dig et rigtig godt billede af din egen krop. Grundformens fornemmeste opgave er at rumme kroppen og fremhæve dine smukkeste former. De fleste kvinder som får lavet en god grundform, ser deres krop i et helt nyt billede - og forstår at det ikke er dem der er noget galt med, men det tøj man kan købe i butikkerne. 

Hvad bruger man en kjolegrundform til? 

Jeg bruger min kjolegrundform til alt udtaget bukser. Det er den der danner grundlag for alle mine bluser, jakker, kjoler, skjorter, nederdele, toppe og frakker. Det er min base som jeg tager frem hver gang jeg har en ny idé der skal udforskes. Det god ved en grundform er at du ved at den har det rum som din krop skal bruge. Den sidder ikke og laver mærkelige trækninger over barmen eller er for løs i overarmen og det føles som en kæmpe befrielse ikke at blive konfronteret med at ens krop ikke passer ned i standartstørrelse hver gang du iføre sig noget tøj. For lige pludselig er du ikke længere en størrelse men din størrelse. 

Hvordan laver man en grundform?  

Grundformen er jo mit speciale, jeg elsker at arbejde med den rummelige form som kvindekroppen jo er. Som mønsterkonstruktør er det det jeg arbejder med hver dag. Der findes mange måder at arbejde med grundforme på. Men jeg har udviklet mit eget system som jeg sværger til fordi det tager udgangs i kroppen og ikke i matematik. Det handler mere om formgivning og anatomi end nogle tal der bliver regnet ud efter et standartsystem. Det er en uddannelse i at forstå din krop så du lærer at forstå hvorfor det er svært at købe tøj der passer. 

Hvis du vil kaste dig over at lave din egen grundform og blive “uddannet” i at tilrette så har jeg onlinekurset “grundlæggende tilretning kjole” hvor du bliver undervist i både at tilrette en kjolegrundform men du får også et helt videobibliotek med tilretninger. 

Vil du gerne dykke helt ned i grundformens univers så skal du se her for jeg har lavet et vildt tilbud 

Onlinekurset “grundlæggende tilretning kjole” med 30% rabat frem til den 13. oktober 2022

Brug koden: MINGRUNDFORM

og spar 30%

Hvordan bruger man en grundform? 

Design, ideer og din stil kan blive til virkelighed. Man må forstå at når man har sin grundform så har man ikke en magisk formel der bare kan spytte tøj ud. Man har en base der danner grundlag for ens velsiddende garderobe. Det at lave selve grundformen er tilretning – og nu skal man til næste trin som er design og det at udvikle sine ideer. Det hedder snitudvikling og er det som gør at du kan se et billede af noget tøj og lave det på billedet til dig selv. Man tror ofte at tøj er nemt at lave – for det vi køber i butikkerne koster jo ikke alverden så hvor lang tid kan det lige tage. Uhu det er tidskrævende at lave sit eget tøj – men det er det mest fantastiske og ud over at du i sidste ende får noget smukt tøj så lære du så meget om din krop på vejen. 

Sættet her har jeg lavet fra mine to grundforme - kjolegrundformen er brugt til jakken og buksegrundformen, ja til bukserne selvfølgelig.

 
 
Nanna Martinussen