Jeg vil giftes igen...
… Altså ikke sådan stort og i en kirke, men i haven blandt mine tætteste venner og nærmeste familie, så vil denne kjole være perfekt. Den ville helt sikkert være plettet af både ketchup og drinks efter en festlig aften, men pyt, det er bomuld og mere taknemmelig end min silke brudekjole jeg blev gift I for snart 11 år siden. Og vi trænger alle lidt til en god sommer/have fest for at fejre kærligheden, især efter det seneste år!
Stoffet er en broderi anglaise. Jeg elsker denne fantastiske bomuldsblonde. Denne version er med et mere grafisk mønster og det synes jeg gør den endnu mere fantastisk.
Jeg købte det til at lave en No. 21 Casablanca. Men fordi at broderi anglaise er så transparent så synes jeg ikke at den fungerede som en slå om kjole. Så jeg har lavet nogle små finjusteringer så mønsteret passer bedre til denne form for stof.
Alle kanter er afsluttet med kantebånd og det er hals, ærmebund og oplægning også for at skabe det absolut flotteste resultat.
Under kjolen har jeg taget en beige No. 20 New York underkjole. Personligt synes jeg at beige er pænere end hvid og det gør at jeg ikke føler mig nøgen, men det får mønsteret i stoffet til at komme til sin ret.
Du kan selvfølgelig lave denne version I alle former for stof ikke kun broderi anglaise.
Hvis du ønsker at lave denne version af No. 21 Casablanca har jeg lavet en guide herunder.