Online hjælp til dine syprojekter

 

Det er nogle mærkelige tider vi befinder os i, jeg tror, ligesom mange andre, at jeg havde håbet på en ændring af corona-situationen i det nye år. Desværre ikke, og som det ser ud, går vi de hårdeste måneder i møde -øv.

Jeg håber anden nedlukning kommer til at gå ligeså godt som jeg beskrev HER før jul, at første nedlukning gjorde.

Det var takket være jer, at jeg kom så godt igennem foråret, nu håber jeg at I igen vil støtte min lille virksomhed. Jeg arbejder på at flytte endnu mere online, end jeg gjorde i foråret.

Derfor starter jeg fra på tirsdag ud med at hjælpe jer. Dette bliver ganske gratis - det eneste du skal gøre er at oprette en profil på min online-platform HTDF Academy, hvor det kommer til at forgå - Første gang er på tirsdag d. 12 januar kl. 14.00

Er du gået i stå med et projekt, fordi du ikke må komme til fysisk syning? Jeg vil prøve at hjælpe dig videre!

Vejledningen er for alle, uanset om i har gået til kurser hos mig eller ej.

For at deltage skal du oprette dig gratis som medlem hos HTDF Academy, som er min online kursus platform. Herfra kan du se en rubrik der hedder Tirsdags-hjælp og der vil der være et link hvor du kan deltage online - du behøver ikke at instalerer nogle programmer men bare trykke på linket

Det fungerer bedst hvis du har kamera til, så er det nemmere for mig, at se hvad jeg skal hjælpe dig med. Men det er selvfølgelig valgfrit om du vil have kamera på eller om du vil have det slået fra fordi du stadig sidder i nattøjet.

Jeg har ikke prøvet det før, men jeg er sikker på vi kan hjælpes ad og få det til at fungere. Uanset hvad vil jeg meget gerne hjælpe dig videre.
Jeg håber på at se mange.

Glæder mig til at se jer på tirsdag!

Kærligst Nanna