Fortællingen i dit tøj


Jeg elsker at fortælle historier, elsker at skabe en fortælling. Men i stedet for at bruge en masse ord så fortrækker jeg at bruge mine hænder, og frembringe fortællingen med dem.

For mig er tøj en meget stor del af fortællingen om et menneske. Et gammelt citat siger at ”klæder skaber folk” jeg vil gerne ændre lidt på den og sige at ”klæder skaber fortællinger”

For det er det, det handler om når man skaber sig egen garderobe - at føle sig hjemme! Tøjet er kroppens hus, og jeg vil ikke bare have hvide vægge og en seng i hjørnet.

Vi kan nemlig bruge vores tøj til at vise hvem vi er, hvad vi sætter pris på og hvordan vi gerne vil forstås. Måden vi klæder os på, bliver startskuddet til andres forståelse af os. Det bliver vores visuelle fortælling.

Måske er det ikke noget du bevist gør, men det er noget din underbevidsthed helt naturligt begynder at fortolke på - i mødet med andre mennesker.

En del af min fortælling er at jeg skaber min egen garderobe, jeg lægger en masse tid, koncentration og kærlighed i tøjet til mig selv. Det er ikke sikkert at andre kan se at mit tøj er hjemmelavet, men jeg tror de kan se at der er lagt tid i det, puttet en masse form i, og at det ikke kommer fra en hylde i en highstreetbutik - Og så er jeg sikker på at de kan fornemme hvor godt jeg føler mig hjemme i det.

For det er det, det handler om når man skaber sig egen garderobe - at føle sig hjemme! Tøjet er kroppens hus, og jeg vil ikke bare have hvide vægge og en seng i hjørnet. Jeg vil have farver, kunst på væggene, grønne planter, nips fra rejser på den arvet vitrine, kort sagt have at min hjem afspejler mig!

Jeg elsker det gode håndværk, det håndlavet og kurtiserede – og det er altid det jeg arbejder med når jeg syr til mig selv.

Denne jakke er et rigtig godt eksempel på lige præcis det. Materialet er i en fantastisk kvalitet, broderiet er lavet ud fra en fransk plakat med et lækkert vintage vibe, pasformen er som den skal være – for mig spiller det hele!

Hvad er vigtigt for dig når du syr dit eget tøj. Hvorfor er du begyndt at sy?

100.jpg
2 copy.jpg
4.jpg