COPENHAGEN WE HAD A DIFFICULT TIME
Jeg har arbejdet meget længe på det nye mønster, det har virkelig været en kamp at komme frem til lige netop denne model. Mest af alt har det været svært, fordi jeg begyndte at se på alle de andre snitmønstervirksomheder, som er ude i verden. Jeg begyndte at sammenligne mig med dem og blev lige pludselig i tvivl. I tvivl om jeg gjorde det rigtige, om mit produkt var godt nok, opfylde alles behov ja i bund og grund om mit koncept holdt.
Det er første gang siden jeg startede på det her eventyr at jeg sådan virkelig har været i indre kamp med mig selv. Jeg tror vi alle kender den, kampen om man er god nok, om det man laver også er så godt, som man lige går og tror. Denne model NO.6 København, har været mange kjoler før denne, alle er de blevet kasseret. De fungerede bare ikke, enten var de kedelige, for mærkelige eller kom aldrig til at sidde ordentligt. For et par uger siden ramte jeg virkelig bunden og troede aldrig jeg kom til at lave flere how to do fashion mønstre. Men en tilfældig snak med en kollega fik mig på ret kurs, Vi talte om det at være tro mod sig selv, om ikke at gøre det som alle andre gør, og om at kunne se sig selv i øjnene når dage er omme.
Jeg ved godt at mine mønstre ikke taler til alle, at de ikke er de nemmeste, mest enkelte modeller, at min stil er meget farverig og feminin, nogle vil måske sige larmende. Men det er fordi det er mig der laver dem, og alt andet omkring dem. Sådan er jeg, også personligt.
Nu kan jeg se hvorfor jeg kasserede flere modeller før denne. Fordi jeg prøvede at lave det som jeg troede folk vil have, jeg ville lave en super enkelt model som var meget nem at sy, noget i jersey som passede til alle. Men det er bare ikke mig, og der er masser af andre snitmønstre virksomheder der laver det, og det gør de så ganske fint. Jeg laver kjoler som er feminine, tætsiddende og som kræver individuel tilretning. For det jeg ønsker nå man køber mine snitmønstre og syr til sig selv, det er, at man har lyst til at gøre det ekstra. Bruge tid på at lave et smukt stykke tøj som man har i mange år. For jeg ved at man bliver så meget gladere for det, og det er jo det det handler om når man syr, at lave noget der er sjovt og så blive belønnet med noget smukt tøj.
Jeg er endt med at blive rigtig glad for det nye mønster, det er helt i min ånd og meget mig. Men der er stadig lidt tid forude, inde det udkommer. Det skal lige testes og så skal der skrives en masse tekst, laves opsætning, tages billeder osv. Så derfor beklager jeg også de lidt dårlige billeder. Men det er det jeg har for nu.
Til slut vil jeg lige sige jer som følger mig, skriver søde kommentarer, køber mine mønstre, deltager i mine workshops at jeg er jer så taknemmelige. I er med til at gøre min drøm til virkelighed. Alle jeres søde ord og det at i gider at købe mit produkt varmer virkelig.
English Summary: I am don developing my new pattern and here it is it is called NO.6 Copenhagen. This pattern has been difficult f, and I have made so many different dresses before this one. Now it is don I am very happy with it. It is not ready yet I still need to make a lot of stuff before it will be in my shop. Hope you like it!