2014 GOODBYE
Som så mange andre vil jeg slutte året af med et lille tilbageblik på det forgangene år. Det har været et mærkeligt år for mig, og når jeg sidder her på de sidste dage og skriver om det, så føles det som om der er noget der er uforløst. Jeg ved ikke hvad det er, men jeg har brugt meget tid til at tænke på det. Mest tror jeg det handler om at jeg det seneste år har brugt rigtig meget tid på at finde mig selv på mange måder. Både som husejer, selvstendig og ikke mindst som mor.
Huset er nyt for mig vi har kun boet lidt over et år, nu hvor jeg har rykket mit kontor hjem så er det for alvor blevet min faste base. Jeg trives med det og det har jeg gjort fra dag ét.
Det at være selvstendig er ikke nyt med der er sket rigtig mange ændringer på den front i 2014. Jeg brugt meget tid på at finde mig selv i det og finde ud af hvor mit hjerte ligger. Det har jeg nu, og I maj så mit første snitmønster så dagens lys og i har simpelthen taget rigtig godt imod det.
Så er der moderskabet. Det at være mor er heller ikke nyt, Molly er snart 3 år. Men jeg har været lang tid om at finde mig selv i rollen som mor. På vejen der til er jeg blevet mindet om mange af de baske ting jeg har været igennem som ganske lille pige. Det har været noget af en rutsjetur, med savn, had og rigtig meget vrede over alt det jeg mangler i mit liv og aldrig får. Når ens følelser bliver kastet rundt som var de bolde i en tombola, kan det være svært at finde hoved og hale i det hele. Følelsen og frygten for at fejle ligger hele tiden og lure og det påvirker rigtig mange dele af mit liv. Men Jeg kan kun glæde mig over det jeg selv sidder med i dag, et liv jeg selv har skabt med min egen familie som jeg elsker og vil gøre alt for! Og et arbejde jeg brander for
I 2014 har jeg brugt meget til på at se tilbage, finde mig selv i alle livets roller. Jeg ved ikke om jeg har fundet mig selv helt, det tror jeg måske aldrig man gør. Men jeg har fundet ud af én ting, jeg gider ikke leve for fortiden, jeg kan ikke gøre noget ved det alligevel. Jeg vil leve for det der kommer, alle de spændende eventyr og fantastiske mennesker der venter der ude.
Jeg tror på at 2015 bliver et rigtig godt år. Jeg tror på at den uforløste følelse jeg går med, er et tegn på at jeg har besluttet mig for at ture springe ud i de eventyr der venter og ikke prøve at kontrollere alt eller at prøve at være perfekt hele tiden. Jeg kommer til at lave en masse fejl i 2015 et ved jeg, for det gør vi alle. Men jeg vil stoppe med at slå mig selv i hovedet med det og få det bedste ud af det.
RIGTIG GODT NYTÅR TIL JER ALLE
TAK FOR I ÅR OG AF HJERTET TAK FOR AT I FØLGER MED I MIT LILLE UNIVERS.
English summary: What a year 2014 have been. I have tried to find myself in all the different parts of my life. I think I am close but not there yet.
I hope you all have had a great year and I wish you a happy new year