HOW TO DO FASHION FLYTTER!
Der sker mange nye ting for mig lige nu. En af de helt store er, at jeg har sagt det kontor op, jeg har på Vesterbro. Et kontor jeg har haft i mange år.
Der er flere årsager til, jeg har valgt det. Der var mange tanker og følelser forbundet med at skulle give slip på lokalet, for det er et godt lokale og relativt billigt for så mange kvadratmeter. Jeg har tidligere skrevet om mange af de udfordringer, jeg har haft med det lokale læs her. Jeg har knyttet mig til det, nok fordi det meste af min tid som selvstendig har været der.
I den seneste tid har der været rigtig meget fokus på mine snitmønstre, det har føltes godt at kunne fokusere på én ting. Jeg ved at det er den vej jeg skal gå, og det er der jeg gerne, på sigt, vil kunne lægge al min tid.
Men samtidig med at snitmønstrene har fået lov til at fylde mere, har min tid alle de andre steder været lidt trang. Jeg har måtte sloges noget så gevaldigt med de få timerne til at gå op, og det skulle der i vores lille familie findes en løsning på.
Løsningen kom kun fordi, at den lejer jeg har, sagde sit lokale op. Så jeg skulle beslutte om jeg ville have det hele, eller have en ny lejer. Det sidste var jeg ikke interesseret i, det første ville betyde at jeg skulle lægge flere timer hos andre, for at sikker, at jeg kunne betale lejen. Hvis jeg gjorde det, ville fokus forsvinde fra både mønstre og blog, hvilke jge ikke er interesseret i.
Løsningen som hele tiden har ligget lige for, kunne jeg ikke se. Ikke før min mand forslog, at jeg bare kunne flytte det hele hjem. Vi har et værelse på 20 kvm i vores hus som pt. bliver brugt til rod og vasketøj. ”Det kan vi da bare indrette til kontor” sagde han, ”jeg skal nok lave det som du vil have det”. ”Men hvad med plotteren” sagde jeg, ”den stiller vi da bare i kælderen, jeg laver noget så du bare kan printe direkte, det løser vi”. Jeg elsker hans indstilling, og det er blevet løsningen. Så hen over sommeren flytter jeg min lille virksomhed hjem. På den måde håber vi, at det at være en lille familie og have selvstendig virksomhed kan gå op i en højre enhed. Det bliver meget spænende. Så nu er jeg i gang med at finde løsninger på at indrette, så jeg får mest ud af min plads.
Her kan i se lidt af min inspiration.
Alle billeder er fundet på pinterest