"DET ER DA GODT DU ER KREATIV!"

Dette var en sætninger jeg hørte rigtig tit som barn og ung, og det er en sætning som har fulgt mig lige siden. Indlægget her, er et af de lange, om hvorfor jeg er, hvor jeg er i dag.

Som barn havde jeg det svært i skolen, rigtig svært. Ikke socialt der gik det rigtig godt, mange af mine venner i dag har jeg med fra den tid. Men jeg var en dårlig staver, og mine færdigheder inden for de sproglige fag var virkelig ringe. Da jeg i 9 klasse skulle erklæres egnet til gymnasiet, fik jeg det store fede stempel IKKE EGNET. Jeg husker det som et af de mange knæk jeg som ”dårlig” elev fik gennem skoletiden. Både når man blev hentet af speciel læren, fik diktat tilbage med så mange streger, at det lignede at en 2 årig der var gået amok med en rød kuglepen. Jeg har prøvet det hele.  

Så jeg tog et år i 10. klasse, så  kunne blive moden, endnu en af de sætninger man elsker at høre når man er 15 år. Men jeg må indrømme at det var godt, jeg ikke kom i gymnasiet, for jeg var ikke moden, i hvert fald ikke skole moden. Jeg har haft lidt af en turbulent barndom, det skal ikke lyde som en undskyldning, men jeg havde rigtig mange ting jeg sloges med. Det at holde tankerne klare til at modtage undervisning var jeg bare ikke i stand til. Så at komme i lærer, bruge mine hænder, gøre noget jeg vidste jeg var god til, det var godt for mig. Da jeg 4 år senere stod med mit svendebrev i hånden. Følte jeg mig som en stor succes. Men sætningen ”det er da godt, du er kreativ! ” slap ikke.

......det gik op for mig at jeg faktisk var skide god til at gå i skole.

Jeg er rimelig stædig af natur, og har nok også et temmelig stort behov for at bevise at jeg godt kan. Så nogle år efter jeg var blevet svend, startede jeg på HF. Nu skulle jeg have den eksamen, nu ville jeg være sygeplejeske. Så jeg tog et for-kursus med 5 fag. Dansk, engelsk, matematik, biologi og psykologi. Det var starten på et nyt kapitel i mit liv, på rigtig mange måder.

For mig var det at starte på HF virkelig godt, jeg var klar og meget motiveret. Samtidig gik det op for mig at jeg faktisk var skide god til at gå i skole, i hvert tilfælde som voksen. Stavningen haltede lidt og på diktaten var der stadig mange røde streger, men mange har drevet det vidt med både skidt stavning og dårlig tegnsætning. Jeg Elskede at læse digte og noveller af de store danske forfattere og at analysere dem, var det fedeste. Jeg synes at biologi og psykologi var toppen og det at sidde og lave grafer og ligninger var en helt ny verden. Det at gå på HF gav mig et stort selvtillids boost og jeg sluttede af med flotte karakter. Nu havde jeg bevist at jeg godt kunne det, med det boglige. Jeg vendte derfor næsen mod det kreative igen og droppede idéen med at blive sygeplejeske. 

Det tog mig 3 måneder at overtale denne veninde til, at jeg skulle møde ham

En anden stor ting der skete for mig mens jeg gik på HF var, at jeg mødte min mand, Christian. Jeg havde set ham på et billede, en veninde havde med i skole en dag. Hans øjne var så rare, og jeg vidste, at ham måtte jeg møde. Det tog mig 3 måneder at overtale denne veninde til, at jeg skulle møde ham. Det gjorde vi, en kold december nat for over 8 år siden. Christian er den mand som giver mig alt. Han er det først menneske, der nogen sinde har fået mig til at føle mig rigtig elsket. Hver dag er jeg taknemmelig for at han er i mit liv. Han lever livet så let, og vil have at det er sjovt. Det inspirere mig helt vildt.

Jeg er så taknemmelig!

På mange måder kan jeg takke ham for at jeg er, hvor jeg er i dag. Ikke at han gør det hårde arbejde, men han giver mig lov til at leve min drøm, han støtter 120 % op om det, giver plads til alle mine skøre idéer. Og så passer han rigtig godt på mig, når jeg ikke selv er så god til det.

Men når alt dette så er sagt, så er det da godt jeg er kreativ, for det er det jeg elsker at være, og jeg er heldig at jeg kan være det hver dag og så på fuld tid. Det kan jeg bla. takke dig og alle dem der støtter min lille forretning. Jeg er så taknemmelig!

Dette er ikke en, og de levede lykkeligt til deres dages ende, historie. Jeg kæmper stadig med det jeg synes er svært, og livet generelt. Men jeg prøver at fokusere på det jeg kan og er god til.

Til jer som har læst med hele vejen, tak for det, til jer der stod af på halvvejen eller før, så forstår jeg det egentlig godt.