HOWTODOFASHION by.bak
Sikke tiden går, nu er det snart en måned siden jeg udgav mit første, af forhåbentligt mange, snitmønstre. Mange tak fordi i har støtte mig. Jeg tror jeg har gang i noget der kan blive rigtig godt.
Jeg har tidligere skrevet om et samarbejde jeg har med bloggeren Dorte fra bloggen by.bak og nu er der for alvor ved at komme et færdigt mønster ud af det. Det bliver en nederdel, som jeg må sige jeg er blevet meget tilfreds med. Jeg kan desværre ikke vise jeg hvordan det færdige resultat er blevet endnu. Men det skal jeg nok gøre inden længe. Dorte kommer fredag og ser det færdige resultat, eller faktisk flere. Jeg har lavet den i tre forskellige versioner. Så krydser jeg finger for at hun synes de er fine, alle og én. Her får i lidt billeder af min proces. Jeg glæder mig meget til at det bliver klar, forhåbentlig 15. juni hvis alt klapper.
Ha en dejlig dag