........ER BROLAGT MED LORTE VAND OG HÅRDT ARBEJDE

På Vesterbro i København har jeg mit lille kontor/værksted. Jeg har været der i 5 år, med det har kun været mit i omkring 4. Jeg elsker det lokale og sammen har vi været igennem en hel del. Da jeg i sin tid overtog det, sammen med min daværende kompagnon, gennemrenoverede vi det. Vi var meget stolte da det efter 4 måneder stor helt skarpt og fint. Når jeg i dag tænker tilbage, kan jeg godt se, at vi ved den renovering muligvis åbnede for Pandoras æske.

Kort tid efter vi var blevet færdige skete den første ulykke. Vores overbo havde en fredag glemt at slukke for vandet i sit køkken, og var gået i seng. Så næste morgen var hele vores loft blevet gennem vådt, øv øv. De nymalet lofter skulle skiftes. Men det kunne vi klare, der var meldt ferie og solen skinnede, så værre var det heller ikke, vi nød vores ferie lige indtil den 3. juli. Der kom der for alvor vand. Der var skybrud og lokalet blev fuldstændig oversvømmet med en halv meter vand, ikke bare regnvand men kloakvand. Åhh hvor jeg græd, råbte og trampede i jorden. Det sidste stoppede jeg dog hurtigt med, for at trampe i kloak vand er rimelig klamt. Vi var dumme at have vores harddisk stående for tæt på gulvet, hvilke betød at den også var blevet oversvømmet, shit. 2 års arbejde var muligvis røget ud med kloakvandet. Så der stod vi, med et ødelagt lokale og en masse ødelagt arbejde.

Min mand, som også er min helt, kom mig til undsætning. Han kan noget med IT og tog harddisken med til Schweitz, efter 3 uger havde han trukket 97 % af alt data ud. Gud hvor jeg elsker ham. Med selvom vi fik vores data ud så var det noget af en tilbagegang, og samme år lukkede vi vores fælles virksomhed ned, og fik nogle børn.

Men ulykkerne skulle dog ikke slutte her. Kort tid efter jeg var tilbage efter barsel, skete det igen. Denne gang var det ikke noget med vand, nej det var gemene tyve. De tog min computer, med USB pind i (dette var min back up) og igen mistede jeg en masse data. Jeg rendte rundt på Vesterbro og talte med alkoholikerne i parken og jeg var rundt på alle værtshuse, jeg satte sågar 100 sedler op med dusør til den der kom med USB pinden. Jeg hørte aldrig noget, eller jo, jeg blev inviteret på et par dates og blev udsat for lidt telefonfis, men intet om USB pinden. Siden da har der været indbrud 3 gange, men det har jeg lært af, min computer er med mig hjemme hver aften, og jeg har fået drop box.

Jeg synes det har været nogle hårde år som selvstendig, men jeg elsker det og ved helt inden i, at det er det jeg skal. Nu har jeg brug for en masse medvind, ikke en alt for kraftig vind, for jeg vil nødig også have en stormskade, men lidt held må der komme til den der arbejder hårdt. Det siger jeg i hvert til fælde til mig slev hver dag.

Nu har jeg  besluttet at der skal puttes lidt god karma ind i det lokale, og hvorfor ikke gøre det nu hvor jeg skal holde min første workshop der nede. Så der er kommet lyserøde syborde, fine billeder på væggene og jeg har sat system på tingende.

Her er lidt billeder af bygge rodet, de færdige billeder må i have til gode.