VINTAGE LOVER
Jeg må vise jer julegaven fra min mand. Det er en kjole som jeg længe har haft ønsket mig. men så var den lige pludselig solgt. Da det er en ”one of a kind”, blev det ikke min, øv. Men køberen var min mand og han havde købt den til mig.
Jeg synes simpelthen det er den smukkeste kjole. Applikationen på skulderen med de broderede perler, er så smukt lavet. Jeg glæder mig meget, til at skulle have den på første gang.
Jeg har over de seneste måneder været igennem et rimeligt stort stilskifte. Jeg er simpelthen sprunget ud som vintage lover. Jeg har altid været det, sådan i det skjulte. Har jeg haft muligheden for at ”klæde mig ud” har jeg gjort det. Jeg har dog aldrig ture at gøre det til hverdag. Altså, klæde mig som jeg mest af alt, har haft lyst til. Med røde læber, bølger i håret, kjoler med sving i og masser af pynt. Jeg er som flest, bange for hvad andre tænker om mig, og det har jeg ladet mig styre af.
Egentlig ved jeg jo ikke hvad andre tænker, jeg jo ikke er tankelæser. Det er kun når folk kommer og er direkte, man får det at høre. Mest af alt har jeg fået positive tilkendegivelser, og det er dejligt. Men der har da også været et par negative. Det lader jeg mig nu ikke gå på. Af den grund at jeg for første gang i mit liv klæder mig på for min skyld, ikke andres. Lidt glamour i min hverdag gør mig glad.
Noget af det jeg elsker aller mest ved vintage er alle de smukke detaljer, det gode håndværk og muligheden for at være rigtig feminin. Jeg glæder mig til at vise jer nogle af de smukke vintage skatte der er der ude. Vise jeg nogle af alle de smukke detaljer.
Om man er vild med vintage eller ej, så handler det om godt håndværk og smukt forarbejdet tøj, og det kan ingen da have noget imod.
Her er et weekend kys fra mig