Vild weekend
Sidder her mandag morgen og er helt overvældet. Jeg har holdtworkshop lørdag og søndag, og er noget træt. Det har været en af de weekender, hvor jeg har været travl. Jeg har talt og fortalt og forklaret.
Men hvor har det været en fantastisk weekend. Det er rimeligt nyt for mig at holde disse workshop, med konstruktion, tilskæring og syning. Jeg må da også indrømme at jeg har været i tvivl om det ville være noget det fangede andre. Jeg er selv vild med at konstruere, tilskæring og det at lege med at skabe form om kroppen. Men synes andre også at det er fedt? Det har jeg været meget i tvivl om.
Nu er jeg ikke længere i tvivl! Jeg har i denne weekend haft 7 kvinder som var vilde, ivrige, nysgerrige og så videbegærlige. Det var som om de bare ikke kunne få nok af at lave mønstre. HVOR VAR DET FEDT.
Det er så dejligt at dele den viden jeg har, med nogle som bare vil lærer.
Der blev virkelig gået til den, og nået meget mere end jeg ture håbe på. Der blev lavet:
- En jakkegrundform samt et færdigt mønster
- En tunika grundform
- To par gamacher grundforme, som blev slået op efter opskrift
- En grundform til en jersey kjole, samt et mønster på en kjole som blev færdigsyet i en fin grå jersey
- Redesign af en vinterfrakke
- To nederdels grundforme
- To snitudviklinger på nededele som er klar til at sy op
- En færdig nederdel i en flot flaskegrøn fløjl
- En halvt færdig syet jakke
Ja de var virkelig flittige de damer.
Jeg glæder mig til fremover at holde flere workshop. Møde mange ivrige og videnbegærlige damer, og give min viden videre til andre.