No. 9 Rønne - Tilretningsguide
Brysttilretning lille barm
Jeg bruger to forskellige typer af brysttilretninger til lille barm.
Tilretning 1 er typisk dig som har haft almindelig bryststørrelse, men som på grund af amning er blevet lidt mere flad.
Tilretning 2 er til dig der er lille af natur, ikke kun på barmen, men også af bygning.
Du finder begge her på siden
Sæt nåle i der hvor der er for meget stof.
Marker dine nåle og tegn stregerne op på prøvemodellen med en lineal, på den måde er det nemmest at se hvor meget der skal fjerenes på mønstret.
OBS! Dine mønsterdele kommer ikke nødvendigvis til at ligne mine på en prik. Husk, at følge dine nåle og streger.
Tilretning 1
Find brystpunktet:
Find midten af bryst- og taljeindsnit og forlæng dem. Der hvor de rammer hinanden, ligger brystpunktet. (Har du læg i taljen, skal du tegne stregen fra midten af lægget i stedet.).
Tegn en linje fra ærmehakket og ned til brystpunktet.
Klip op i de røde streger.
2. Tilret brystet max. 1,2 cm ved at overlappe mønsterdelene som forklaret herunder:
Placer mønsterdel (b) så den passer i ærmegabet. Nu skal den drejes ind over mønsterdel (a).
Placer mønsterdel (c) så den passer i bundlinjen. Nu skal den drejes ind over mønsterdel (a).
3. Tegn indsnittene op på ny:
Nu tegnes indsnittene op på ny. Der hvor de gamle indsnitsben rammer hinanden, er bunden af dit nye indsnit.
Tilretning 2
1. Find brystpunktet
Find midten af bryst- og taljeindsnit og forlæng dem. Der hvor de rammer hinanden, ligger brystpunktet. (Har du læg i taljen, skal du tegne stregen fra midten af lægget i stedet.)
Tegn en linje fra ærmehakket og ned til brystpunktet.
Klip op i de røde streger.
2. Juster brystet max. 2 cm (eller så meget du kan lukke indtil indsnitsbenene i sidesømmen overlapper hinanden) ved at overlappe mønsterdelene som forklaret herunder:
Placer mønsterdel (b) så den passer i ærmegabet. Nu skal den drejes ind over mønsterdel (a).
Flyt mønsterdel (c) op så brystpunktet på mønsterdel (B) og (c) passer over hinanden.
3. Juster taljen
Klip op der hvor taljeindsnittet rammer den gamle klippelinje og flyt den afklippede del op.
Tegn indsnittet op på ny.