Du skal bruge:
Stofbrede 110 cm
Str. 32-48 2,5 m
Str. 50-54 2,8 m
Stofbrede 140 cm
Str. 32-48 2,5 m
Str. 50-54 2,8 m
Tråd.
30 cm Vlieseline
Usynlig lynlås 30 cm
No. 7 Vanløse - Version 2
Højtaljede bukser med vide bed. De har belægning i taljen og lukkes med en usynlig lynlås i siden.
Valg af materiale:
Fastvæves metervarer i let til mellemvægts kvalitet. F.eks. Bomuld, silke, cupro, hør, viskose, uld og polyester.Det vil give et meget forskelligartet udtryk alt efter hvilket stof du vælger
Find din størrelse:
Tag mål efter talje og barm, og vælg den størrelse der ligger tættest på disse mål. Print målskema her
Tilretning:
Vi anbefaler, at du altid laver en prøvemodel, før du klipper ud i det rigtige stof.
Klippevejledning
På mønsterdelene finder du markeringer med store bogstaver. Det finder du ligeledes på klippevejledningen. På den måde kan du se, hvilke dele du skal bruge til din version.
TIL DENNE MODEL SKAL DU BRUGE FLG. MØNSTERDELE:
f,g,h,i
OBS! Mønsterdel H & I skal også klippes i vlieseline
Syvejledning
OBS! Husk, at der er 1 cm. sømrum på mønsteret, med mindre andet er noteret.
1. Klip alle dele ud i stof og vlieseline.
2. Stryg vlieseline på bærestykke for og bærestykke bag (H) (I).
Afslut sømmene:
Gøres med overlock eller zig-zagSkridtbuen på for- og bagstykke (G) (F)
Indersømmen på for- og bagstykke (G) (F)
Sidesømmen på for- og bagstykke(G) (F)
3. Sy indsnittene på bagstykkerne (F) sammen, ret mod ret i forhold til hakker og markeringer.
Sy bukserne sammen
4. Sy venstre sidesøm sammen, ret mod ret.
5. Sy højre sidesøm sammen, ret mod ret stop ved hofte hak.
6. Sy indersømmen sammen, ret mod ret. Pres alle sømme åbne.
7. Sy skridtbuen sammen ved at placerer venstre ben inde I højre ben, ret mod ret.
Sy belægning
8. Sy for-og bag belægningen (H) (I) sammen i venstre side. Pres sømmen åben.
9. Afslut den lange side på din belægning med en overlock eller et kantebånd.
Sy lynlåsen
10. Placer retsiden af lynlåsen langs kanten i åbningen af højre side.
11. Ri lynlåsen fast til bukserne på både for og bagstykke. Inden du syr lynlåsen halt fast.
12. Fold tænderne på lynlåsen til side og sy helt tæt på lynlåsens tænder. Dette kan gøres med an almindelig trykfod eller en usynlig lynlåstrykfod.
13. Sy sidesømmen sammen under lynlåsen så din sidesøm er helt lukket. Pres sømmen åben og stryg forsigtigt ved lynlåsen.
14. Placer belægningen oven på taljen på bukserne, ret mod ret, og sy sammen.
15. Klip Hakker i sømrummet.
16. Pres sømrummet opad og understik sømrummet til belægningen.
17. Fold belægningen rundt om lynlåsen så den ligger I “sandwich” mellem belægning og buksen. Sy det sammen ca. 0,5 cm fra den rå kant af lynlåsen.
18. Vend belægning forsigtigt og pres kanten I taljen pænt.
Læg bukserne op
19. Afslut den rå bundkant med en overlock eller zig-zag
20. Bukserne vendes på vrangen. Fold oplægningen 4 cm ind i buksen. Sy med heksesting eller et top stikning.