Du skal bruge:

Stofbrede 140 cm

  • Str. 32-40 3.1 m

  • Str. 46-54 4.5 m

Foer 50 cm.

Tråd.

1 lynlås 40 cm.

Lille stykke vlieseline. 

 

No. 5 Århus - Playful Elegance - special edition


Lang kjole med ærme, med hjerteformet halsudskæring der bliver rynket til ved bryst og skulder. Underdelen er skået på skrå og har lommer. denne vejledning er til special edition mønsteret Playful elegance


Valg af materiale:

Fastvæves metervarer i let kvalitet. F.eks. silke, cupro, viskose og polyester. Det vil give et meget forskelligartet udtryk alt efter hvilket stof du vælger. modellen egner sig ikke til jersey. 

Find din størrelse:

Tag mål efter barm og talje og vælg den størrelse der ligger tættest på disse mål. Print målskema her

Tilretning:

Jeg anbefaler, at man altid laver en prøvemodel, før man klipper ud i det rigtige stof, Til denne version kan du nøjes med at sy en prøve af overdelen.

Se tilretningsguide Se målskema


Klippevejledning

 
 

På mønsterdelene finder du markeringer med store bogstaver. Det finder du ligeledes på klippevejledningen. På den måde kan du se, hvilke dele du skal bruge til din version.


Syvejledning


OBS! Husk, at der er 1 cm. sømrum på mønsteret, med mindre andet er noteret.


1. Start med at klippe alle dele ud.

2. Klip to stykker vlieseline af 3 cm. x 30 cm.

3. Stryg vlieselinen i venstre side langs kanten på din overdel på både for- og bagstykke. Dette gøres for at det bliver nemmere at sy lynlås i, samt at den holder bedre og bliver pænere.

4. Overlock alle de lange sider på skørtet.

5. Overlock MF-sømmen og sidesømmen på overdelen.


Sy underdelen:

6. Sy skørtet sammen midt for og midt bag så du har et forstykke og et bagstykke.

7. Sy for og bagstykke sammen i den ene sidesøm.

8. Sy ca. 50 cm sammen fra bunden og op i den anden sidesøm. Dette er venstre side søm. pres sømmen åben.

9. Læg underdelen op med en smal oplægning ved at folde 0,5 cm x 0,5 cm. Det er nemmest at stryge det op og kun sætte lidt nåle for at holde oplægningen på plads.

10. Sy langs kanten af oplægningen.

OBS! Nu har du en underdel der er samlet og lagt op, nu skal du til overdelen

Sy overdelen:

11. Sy de 4 indsnit på bagstykket, sy ret mod ret. pres mod sidesøm.

12. Sy de to forstykker sammen MF op til øverste hak. split sømmen

13. Sy skulder sømmene i både højre og venstre side.

14. Alt dette gøres også på foret.

15. Placér for- og stofdelen, så de ligger ret mod ret.  Sy halskanten hele vejen rundt.

16. Sy kantstikning i halskanten og klip hakker. Se en video

17. Overlock sidesømmene på overdelen.

18. Sy højre sidesøm sammen.

19. Sy underdelen og overdel sammen i taljen. Kjolen skal stadig være åben i venstre sidesøm.

20. Overlock talje sømmen, alle lag sammen. 

21. Sy lynlås i venstre sidesøm. Lynlåsen skal starte 4 cm. nede under arm. Se en video af alm. lynlås eller usynlig lynlås

22. Sy resten af sidesømmen, både over og under lynlåsen.

23. Sy de 3 stropstykker. Fold dem på midten, så de ligger ret mod ret og sy den lange side sammen.

24. Vend og stryg dem fine. 

25. Forstykket skal rynkes mellem hakkerne. Sy en  rynketråd mellem hakkerne på hver side af MF sømmen.

26. Rynk forstykket sammen til ca. 2,5 cm.

27. Sy den ene strop fast lige under rynkerne. 

28. Fold derefter stroppen rundt om rynkerne og sy den fast på bagsiden. Dette gøres i hånden.

29. Fold og sy de to andre stropper rundt om skulderstropperne. 

30. Tag kjolen på og justér stropperne, så det sidder fint.

Sy ærmerne

31. Overlock de lange sømme på ærmerne og i bunden.

32. Sy ærmesømmen sammen ret mod ret. pres sommen åben.

33. Læg ærmerne op med 4 cm.

34. Lav en rynketråd mellem hakkerne på på ærmekuplen.

35. Sæt ærmet i og rynk ærmet til det passer i ærmegabet.

36. Sy ærmet, og afslut rundt i ærmesømmen med en overlock.

37. Fold lommenkanten ned med 3 cm. og sy kanten. stryg de resterende sider med ned med 1 cm.

38. Mens jeg har kjolen på placere jeg lommerne for at få den rigtige placering. nål fast og sy på kjolen.