Du skal bruge:
Stof 120 cm bred
Str. 32-38 1.6 m
Str. 40-44 1.75 m
Str. 46-54 2.1 m
Stof 140 cm bred
Str. 32-38 1.5 m
Str. 40-44 1.6 m
Str. 46-54 2 m
Vlieseline 40 cm
Lommefor 35 cm
Usynlig lynlås 25 cm
Tråd
No. 30 Verona - Version 2
A-formet nederdel med lommer, indsats midt for, linning og lukning med lynlås midt bag
Valg af materiale:
Fastvævet metervarer i lette til mellemvægts kvalitet. F.eks. Bomuld, silke, cupro, viskose, uld, og polyester. Det vil give et meget forskelligartet udtryk alt efter hvilket stof du vælger. Modellen egner sig ikke til jersey.
Find din størrelse:
Tag mål efter Bryst, talje og hofte og vælg den størrelse der ligger tættest på disse mål. Print dit målskema her.
Klippevejledning:
På mønsterdelene finder du markeringer med store bogstaver. Det finder du ligeledes på klippevejledningen. På den måde kan du se, hvilke dele du skal bruge til din version.
til denne version skal du bruge mønsterdelene:
B, C, E, F, H, I
Syvejledning:
OBS! Husk, at der er 1 cm. sømrum på mønsteret med mindre andet er noteret.
Klip alle dele ud i stof og vlieseline. OBS husk at lave alle markeringer og hakker.
Stryg vlieseline på linning for-og bag (E & I) samt et smalt stykke langs lommerne på forstykket (B).nof langs midt bag ca 25 cm (C)
SY LOMMERNE
3. Placer lommepose (F) oven på forstykket (B), ret mod ret, så hakket på lommeposen passer med hakket på sidesømmen på forstykket ved lommeåbningen. Sy lommeåbningen.
4. Pres, lommeposen og alt sømrummet væk fra firstykket, og understik lommeposen.
5. Placer den indbyggede lomme belægning der er en del af bagstykket (C) oven på lommeposen (B) ret mod ret og sy sammen.
6. Afslut sømmen med en overlock alle lag sammen og pres sømrummet mod lommeposen.
7. Placer for- og bagstykke ret mod ret på hinanden i sidesømmen (B) (C) og nål fra bunden og op til markeringen der er på bagsiden. Markeringen viser hvor lommeåbning slutter og skal møde lommeåbningen på forstykket (B).
8. Sy sidesømmen; med bagstykket vendt op med dig, så du kan se hvor du skal stoppe din sidesøm, husk at hæfte ende.
9. Saml lommeposen (F); Fold lommeposen i de to hakker, ret med ret, og nål lommeposen sammen i bunden og ud til sidesømmen. I hjørnet mellem lomme og sidesøm vil der opstå en lille fold i sømrummet, det er fordi de to sømme har forskellige vinkler, du kan eventuelt klippe et lille hak i sømrummet på forstykket. Men det er vigtigt at det kun er i sømrummet at der opstår en fold
10. Sy lommeposen (F) sammen i bunden og stop sømmen i sidesømmen, husk at hæfte ende.
11. Afslut sidesømmen og lommeposen i en lang søm ved at overlocke eller zig-zag.
12. Afslut midt bag sømmen med en overlock eller zig-zag.
13. Pres sidesømmen og lommeposen mod forstykket, samtidig med at du presser lommeåbningen pæn. Folden i lommeposen skal placeres ved hakket på forstykket.
Sy midt for indsatsen
14. Læg de to indsatser ret mod ret på hinanden og sy dem sammen i den ene ende. Vend og pres.
15. Placer hver af de to forstykkers forkant (B) langs indsatsens (I) to sider, ret mod ret. Enden ligger 3 cm fra oplægningens rå kant.
16. afslut kanten:
På hver side af indsatsen
bunden
Du kan afslutte med overlock eller zig-zag
SY LINNINGEN
17. Sy et par bag linning (E) sammen langs den korte bue, ret mod ret. Pres sømmen mod den ene side. Lav to.
18. Klip hakker i sømrummet og understik baglinningerne.
19. Placer en af de korte sider af for linningen (I) oven på bag taljebåndet, den side tættest på hakket.
20. Placer den anden af taljen på den anden side.
21. Sy delene sammen og pres sømrummet mod midt for.
22. Afslut den rå kant på den side af linningen der ikke er understukket.
Du kan afslutte med overlock, kantebånd eller zig-za
23. Placer linningens rå kant ret mod ret langs nederdelens rå talje kant.
24. Sy linningen til nederdelen og pres alt sømrum mod linningen.
Sy lynlåsen
25. Placer retsiden af lynlåsen langs kanten på midt bag. Placer lynlåsens sidste tand lige under taljesømmenpå linningen. fold det ekstra lynlås bånd til siden. Vær opmærksom på at dine to sammensyninger skal passe over hinanden.
26. Ri lynlåsen fast. Inden du syr lynlåsen helt fast så sørg for at talje-sømmen passer over hinanden.
27. Fold tænderne på lynlåsen til side og sy helt tæt på lynlåsens tænder. Dette kan gøres med an almindelig trykfod eller en usynlig lynlåstrykfod.
28. Sy midt bag sømmen sammen under lynlåsen så din smidt bag søm er helt lukket.
29. Pres sømmen åben og stryg forsigtigt ved lynlåsen.
30. Fold linningen rundt om lynlåsen så den ligger I “sandwich” mellem de to linninger. Sy det sammen ca 0,5 cm fra den rå kant langs lynlåsen.
31. Vend og pres linningen. Nål bagsiden af linningen til nederdelen.
32. Fra retsiden stikker du linningen fast til nederdelen, ved at sy i grøften.
LÆG NEDERDELEN OP
33. fra vrangsiden placerer du insatsen oven på et af forstykkerne, ret mod ret.
34. Fold oplægningen på de 3 cm op over indsatsen så den ligger i sandwich mellem forstykket og oplægningen. Sy med 1 cm sømrum langs forkanten. gentag for begge sider.
35. Vend og pres oplægningen med 3 cm hele vejen rundt. Sy oplægningen 2,5 cm fra den foldene bund, alternativt kan du lave heksesting hvis du vil have en usynlig oplægning.