Du skal bruge:
Stof, hvis bredde er 110 cm
34-44 2.5 m
46-50 3 m
Stof, hvis bredde er 140 cm
34-44 1.75m
46-50 2.25 m
Pladevat 0.3 m
Tråd
2 knapper
Quiltelim
Elastik med bredde på 2.5 cm
34-38 20 cm
40-44 25 cm
46-50 30 cm
Sikkerhedsnål
No. 18 Los Angeles - Version 1
Jakke med quiltet skulderparti, påsyet lomme og elastik i taljen. Jakkens ærmer er klokkeformet og skåret på skrå for at give mere bevægelighed. Nakken en høj og alle kanter afsluttes med kantebånd.
Valg af materiale:
Fastvæves metervarer i let til mellemvægts kvalitet. F.eks. Bomuld, silke, cupro, viskose, uld og polyester. Egner sig godt til metervarer med en smule stræk i. Modellen egner sig ikke til jersey.
Find din størrelse:
Tag mål efter talje og hofte og vælg den størrelse der ligger tættest på disse mål.
Se målskema.
Tilretning:
Jeg anbefaler, at du altid laver en prøvemodel, før du klipper ud i det rigtige stof. Så kommer dit hjemmesyede tøj til at sidde helt perfekt.
Klippevejledning:
På mønsterdelene finder du markeringer med store bogstaver. Det finder du ligeledes på klippevejledningen. På den måde kan du se, hvilke dele du skal bruge til din version.
OBS! Længden på skråbåndet ses i dette skema!
Syvejledning:
OBS! Husk, at der er lagt 1 cm. sømrum på mønsteret, med mindre andet er noteret.
Mønsterdel D & E skal have tegnet quiltelinjer. Overfør quiltelinjerne fra quilteskabelonen; brug krydset på mønsterdelen til at få den rigtige retning. Krydset skal passe i et af krydserne på skabelonen.
1. Klip alle dele ud. OBS!
· Vær opmærksom på at mønsterdel C & H klippes på skrå.
· Vent med at klippe mønsterdel D & E i pladevat.
· Klip med meget sømrum omkring det ene sæt af mønsterdel D & E i stof.
2. Sy brystindsnit på forstykket, ret mod ret. Pres sømmen opad.
3. Quilt mønsterdele D & E – se vejledning her.
4. Overlock:
· MB
· Sidesømme
· De lange ærmesømme
· Den ene lange og de to korte sider på lommen
5. Sy ærmerne sammen ret mod ret.
6. Sy MB sammen ret mod ret.
7. Sy sidesømme sammen ret mod ret.
8. Split og pres sømmene.
9. Fold og pres den øverste lommekant 2,5 cm ned.
10. Sy en topstikning 2 cm fra den foldede kant.
11. Fold de to sider 1 cm ind.
12. Placer lommerne efter markeringerne og stik dem fast i siderne.
Sy talje elastik
13. Fold og pres alle kanterne 1 cm ind på taljebåndet (F).
14. Placer det efter markeringerne på mønsteret - på jakkens retside.
15. Sy en topstikning på de to lange sider 0,2 cm fra kanten. Stop stikningen 2 cm før enden, hæft ikke ende.
16. Træk elastikken igennem med en sikkerhedsnål og lad den sidde i elastikken.
17. Elastikken uden sikkerhedsnål placeres under taljebåndets sømrum i enden og stikkes fast.
18. Træk den anden ende af elastikken med sikkerhedsnål op til den endnu ikke fastsyede del af taljebåndet. Placer elastikken under sømrummet på samme måde som i den anden ende og stik det fast.
Saml jakken
19. Sy for-skulderstykke sammen med forstykket, ret mod ret.
20. Sy bag-skulderstykke sammen med bagstykket, ret mod ret.
21. Sy skulderstykker sammen i skuldersømmen, ret mod ret.
22. Overlock skuldersøm, pres den fremad.
23. Overlock sømmen ved for- og skulderstykke. Pres nedad.
24. Overlock sømmen ved bag- og skulderstykke. Pres nedad.
25. Sy en stikning langs sømmen ved for- og skulderstykke 0,2 cm fra grøft.
26. Sy en stikning langs sømmen ved bag- og skulderstykke 0,2 cm fra grøft.
27. Sy ærmerne i ærmegabet.
28. Overlock ærmegabet.
29. Overlock bunden af jakken.
30. Sy kantebånd på hele forkanten ved at placere kantebåndets retside på jakkens vrangside.
Se guide af hvordan du syr kantebånd.
31. Sy kantebåndet 0,7 cm fra kanten – pres kantebåndet ud.
32. Fold kantebåndets rå kant mod jakkens xrå kant og pres.
33. Fold kantebåndet over jakkekanten så den dækker den første stikning – stik den fast 0,2 cm fra kanten.
Sy kantebånd på hele ærme-bunden
34. Mål ærmebunden og klip et kantebånd der passer i målet + sømrum.
35. Sy på på samme måde som på jakken.
36. Læg jakken op med 2 cm og stik det fast.
37. Sy knaphuller og knapper i – se markering på mønster.