Du skal bruge:
Stof med bredde på 110 cm
Str. 32-36 0.9 m
Str. 38-46 1.4 m
Str. 48-54 1.5 m
Stof med bredde på 140 cm
Str. 34-40 0,9 m
Str. 42-48 1,4 m
Str. 50-54 1.5 m
Tråd
Vlieseline 30 cm (matches med dit stofvalg)
No. 00 Danmark - Version 1
Dette er en basis bluse model der kan varieres på mange måder. Den fungere som en ”t-shirt” i fast stof. Den er konstrueret så den kan komme over hovedet uden at den behøver lynlås i siden.
Valg af materiale:
Du kan bruge alle typer af fastvævet metervare til denne model. Det vil dog give et meget forskelligartet udtryk alt efter hvilke stof du vælger.
Find din størrelse:
Tag mål efter bryst og talje og vælg den størrelse der ligger tættest på disse mål.
Se målskema som ligger ved dit PDF mønster.
Tilretning:
På mønsterdelene finder du markeringer med store bogstaver. Det finder du ligeledes på klippevejledningen. På den måde kan du se, hvilke dele du skal bruge til din version.
Klippevejledning:
På mønsterdelene finder du markeringer med store bogstaver. Det finder du ligeledes på klippevejledningen. På den måde kan du se, hvilke dele du skal bruge til din version.
Syvejledning:
OBS! Husk, at der er 1 cm. sømrum på mønsteret, med mindre andet er noteret.
1. Start med at klippe alle dele ud efter klippevejledningen.
2. Stryg vlieseline på alle belægningsdelene.
OBS! For at få den flotteste finish, skal du starte med at sy, før du overlocker noget.
Saml belægningerne:
3. Sy de to halsbelægninger sammen i skuldersømmene, ret mod ret.
4. Sy for- og bagærmebelægningerne sammen, to og to, i sidesømmen samt skuldersømmen.
5. Split og pres alle sømme.
Sy blusen
6. Sy indsnittene på bagstykket sammen, ret mod ret, efter markeringerne på mønsteret. Pres dem mod midt-bag.
7. Sy indsnittene på forstykket sammen, ret mod ret, efter markeringerne på mønsteret. Taljeindsnittene presses mod midt-for og brystindsnittene presses opad.
8. Overlock halsbelægningen samt ærmebelægningerne på den store runding.
9. Overlock sidesømme og skuldersømme på både for- og bagstykke.
Alle dele samles:
10. Sy for- og bagstykke sammen i skuldersømme og sidesømme, ret mod ret.
11. Split skulder- og sidesømme.
12. Placer halsbelægningen ret mod ret på blusens hals. Sy hele vejen rundt.
13. Placer højre og venstre ærmebelægning på blusen og sy dem hele vejen rundt.
14. Sy en indvendig kantstikning på halsbelægningen samt på begge ærmebelægninger.
15. Klip hakker i sømrummet på både hals- og ærmebelægninger. Vend og pres.
16. Hæft belægningerne fast i sømrummet.
17. Overlock bunden hele vejen rundt.
18. Pres blusens oplægning op med 2 cm og stik hele vejen rundt. Hvis du vil lave din oplægning endnu mere fin, kan du afslutte med en blondekant indvendigt. Se teknikken her.