Februar tanker

At skabe lys i mørket

Det er midt i februar, og i skrivende stund sidder jeg i Egypten på et resort. Helt klassisk med to pools og all-inclusive. Her er stille, meget stille, og det nyder jeg, for egentlig bryder jeg mig ikke om at være omgivet af for mange mennesker, når jeg skal slappe af. Vi har to dage tilbage, og jeg kan mærke, at de foregående fem dage med sol har gjort mig godt – helt ind i sjælen godt. Energien og humøret har fået et tiltrængt boost.

Faktisk var målet med denne ferie netop det: at lade op og samle energi nok til at klare de sidste mørke uger, indtil solen for alvor får fat i lille Danmark. Den mørke tid er svær for mig at komme igennem; den påvirker mit humør, og som en person, der tidligere har haft depressioner, er vinteren altid noget, jeg ser frem mod med en vis ængstelighed. Derfor kan visheden om en solrig uge i de mørke måneder virkelig være godt givet ud.

Men nu skal denne blogpost ikke kun handle om mit humør. Nej, den skal handle om drømme. Drømme om et arbejdsliv, der giver mening. Drømme om nye, smukt syede items (som man vist kalder det, hvis man er en rigtig influencer). Drømme om, hvad livet skal bringe – på et helt hverdagsligt plan. For selvom jeg lige nu sidder på ferie og skriver, så er det hverdagen, jeg elsker allermest – og heldigvis for det, for det er den, der er mest af.

Arbejdsliv og passion

Mit arbejdsliv fylder meget i mit liv. Jeg har ikke et 8-16-job – det er ikke en mulighed, når man er selvstændig på den måde, jeg er. Men jeg elsker det. Mit arbejde er en stor del af, hvem jeg er. Det er bygget op omkring mig, og til tider er vi flettet så tæt sammen, at det kan være svært at skelne. Derfor SKAL mit arbejdsliv give mening for mig; det skal opfylde, nære og tilfredsstille mig.

I mange år har jeg fulgt med strømmen – sådan er jeg opdraget. Og selvom mine nærmeste ofte siger, at jeg altid går mine egne veje, så er det ikke helt sandt. Jeg prøver også at passe ind, at tilfredsstille algoritmen, at skabe det, jeg tror, folk vil have. Men her opstår et stort problem: Jeg trives ikke i den strøm! Jeg visner. Mister mit drive. Min passion forvandler sig til en pligt.

Sidste år gav jeg mig selv to år til at finde ud af, hvad jeg ville med HTDF, for jeg kunne mærke, at jeg ikke længere kunne være i det, som jeg havde været de sidste fire år. Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg flere gange har overvejet at lukke det hele ned. At lysten har været lig nul i lange perioder. Og hver gang, jeg er kommet ud af en mental nedgang, har lysten været en smule svagere end før.

Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at processen med at skrive en bog ændrede mig på mange måder. Egentlig var det ikke selve bogen, men de dynamikker, der opstod omkring mig og inde i mig, der sendte mig ud over kanten og tvang mig til at se mig selv i øjnene på helt nye måder.

De to år, jeg gav mig selv til at finde ud af, hvad HTDF skulle være – og om det overhovedet skulle være en del af mit liv – er endnu ikke gået. Men allerede i løbet af det første år har jeg fundet min passion, min vigtigste rolle og det sted, hvor jeg skal lægge min energi. At finde sit eget energifelt i arbejdslivet frigiver så meget godt.

Jeg er først og fremmest formidler – det er dér, jeg finder min energi! Om det er via blogindlæg, som underviser på fysiske kurser, på Instagram, i podcasten eller gennem mine snitmønstre, betyder ikke så meget. Det vigtigste er, at jeg når mennesker med mit budskab. For mig er "homemade and well-fitted" vejen frem, når man vil bygge en garderobe, der både er personlig og rummer én som menneske – det er mit budskab og det er det jeg elsker at dele med dig!

Og for dig, der mest er her for tøjet – det her var en lidt lang smøre, men hold ud, for nu skal vi tale lidt om garderoben! Eller jeg vil i hvert fald tale om mine egne garderobedrømme. Hvad dine er, ved jeg ikke, men måske kan du lade dig inspirere af mine.

Som jeg nævner i denne YouTube-video, kommer 2025 til at blive et år, hvor jeg syr med det, jeg har. Ingen nyproduceret metervare må lande i min bunke i år! Der er flere årsager til det, men det vil jeg ikke gå i dybden med her – hvis du vil vide mere, gennemgår jeg det i videoen.

Jeg har allerede mange smukke metervarer på min personlige samling, og de skal bruges, før jeg må købe nyt. For at være helt ærlig har jeg nok mere stof, end jeg kan nå at sy op i år. Og jeg vil heller ikke bare sy for at sy – det skal give mening for mig, og der skal kæles for detaljer og finish.

Mine syprojekter for 2025:

1. Sæt til konfirmation i maj: Jeg har et smukt stykke brun velour med metallic-print, som jeg vil lave et sæt af – en nederdel og en jakke. Jeg vil bruge No. 16 Svillia til nederdelen og No. 10 Stockholm som base til en jakke/bolero.

2. Fortolkning af áo dài: Lige nu er jeg meget fascineret af den vietnamesiske áo dài – en traditionel kjole, som har en særlig højtidelig uhøjtidelighed, jeg elsker. Den findes i så mange smukke variationer, og jeg vil lave en fortolkning, der klæder min kropsform. Under kjolen vil jeg have et par vide No. 7 Vanløse-bukser – jeg tror, det kunne blive et perfekt forårs- og sommersæt.

3. Forklædekjole: Jeg er også meget draget af idéen om en forklædekjole. Måske er både forklædekjolen og áo dài et udtryk for mit forsøg på at skabe et lag-på-lag-look – noget, jeg synes er smukt, men som jeg har svært ved at få til at fungere i min nuværende garderobe.

4. Joggingsæt: Faktisk mangler jeg pænt, men afslappet hjemmetøj. Jeg er typen, der skifter tøj, når jeg kommer hjem, men jeg bryder mig ikke om at se alt for "hjemmeagtig" ud. Derfor skal pænt hjemmetøj være højt på min liste i 2025.

5. Skræddersyet jakkesæt: Jeg har nogle virkelig smukke stoffer, der ville være perfekte til et suit. Jeg har endnu ikke helt fundet den rigtige form til jakken, så det bliver nok et efterårsprojekt.

6. Sommerkjole med hæklet pynt: En hvid kjole lavet af en jerseyrest kombineret med hvid bomuldspoplin fra mine gemmer. Jeg har hæklet en masse små lapper med søheste, muslinger og søstjerner, som jeg vil sy på poplinen – jeg tror, det kunne bliveen rigtig sød sommerkjole!

For mig er det at skabe noget en kæmpe nydelse i hverdagen, og noget der SKAL være tid til – det giver mig så meget. Om det er syning, strik, hækling, broderi eller noget helt femte, betyder ikke så meget. Det handler om at være et skabende menneske. Jeg tror, det er en af grundene til, at jeg er så relativt normal – selvom min hjerne kører med 1000 km i timen. At kanalisere al den energi ud i skabelse gør mig mere rolig og balanceret.

Mange kærlige hilsner Nanna