En taske lavet af garn
Jeg har altid været fascineret af 1940ernes garderobe. Der er en speciel kreativitet og et håndarbejde i det, som kvinderne bærer i dette årti. Specielt er jeg fascineret af denne tids tasker og hatte. Rigtig meget er hjemmelavet og med en stor individualitet. Der er en finesse og en detaljegrad som jeg elsker og man kan se at det er lagt et stort arbejde i det.
Vi har tvistet et originalt mønster fra 1940erne og resultatet er denne taske som har et mere moderne udtryk, men med de meget klare referencer til 1940ernes stil og klasse. Jeg håber at i vil tage godt imod The Chrysler bag. En taske der er både sjov og hurtig at hækle.